HrLaursen

Social beton

2009-05-11T15:41:00.000-07:00

Kender I udtrykket eller eftersætningen: "...., men han/hun har begge ben på jorden". Har I nogen sinde hørt den efter sætninger som "Hun er kassedame, men...", eller "Han er for tiden uden arbejde, men...", eller "han er kontoruddannet, men..". Nej, vel?

Siden jeg var barn, har det undret mig. Det står helt tydeligt for mig i mit indre blik - den første gang, det gik klart op for mig, at der var en socialpsykologisk mekanisme på spil i disse fraser.

Faktisk var det lidt den omvendte funktion, der var på spil den første gang, jeg begyndte at bemærke det: En håndværker i vores by havde lavet en kunstig blotlagt mur på indersiden af vores stuevæg (ja, det var åbenbart på mode dengang i 80'erne). Han var en berygtet mand, og ikke for det gode - han omgikkes kriminelle, sagde man, og opdragelsen af hans børn foregik med til kvalmegrænsen korporlige midler. "...., men han kan hans håndværk!". Det var vitterligt sådan noget, mange gik rundt og gentog. Derimod hørte jeg aldrig om tømreren eller kontornusseren, at de var gode mainstream fædre, ..."men de kan deres håndværk".

Så det er ligesom en måde at give en person credit på - men personen får dermed credit for noget, der hos andre er en selvfølge. Det samme gør sig præcist gældende i toppen af den sociale pyramide. I den lille by, jeg voksede op i, var toppen af pyramiden fx fabrikanten med et kæmpe hus (syntes vi), en kæmpe grund ("han ejer hele skoven!"), og indendørs swimmingpool og tennisbane uden for (hele arsenalet af firserfinhed, som man i dag smiler lidt af). Nå, men om denne fabrikant hed det også jævnligt: "..., men han er helt nede på jorden". Andægtigt, imponeret, lidt som om man lige havde opdaget en stor sandhed - sådan blev det altid sagt - og det, selv om mig og mine færdedes på jorden det meste af tiden, så vidt jeg husker. Så hvad særligt var der i det? Jooh, det var bare noget særligt, og dermed fik han og mange andre et gratis point i forhold til andre, hvor den givne egenskab bare var en selvfølge.

Hvad skal det gratis point bruges til, dette +1? Til at fastholde andre i benovelse og i en fastlåst social position. Den samme mekanisme - man kan kalde det social beton - ser man tydeligt udfolde sig massemedielt i respekt, interesse for, barnlig beskyttelse af - og benovelse over de kongelige. "Det er fantastisk, ikke (andægtige, erkendende blikke!!), at de bare er som os!" - Selv om ingen synes det er fantastisk, når vi selv bare er "som os selv". Det er én af grundene til, at jeg ikke synes sådan noget som et Kongehus bare er en trivialitet. Det er socialpsykologisk noget helt urimeligt - bevares, sådan fungerer det vel også i nogen grad med popstjerner o.lign. (bortset fra, at der her er et element af præstation) - men det afgørende er, at mine skattekroner ikke går til dem, ligsom deres funktionsmåder ikke er indskrevet i samfundets regler og love. De må leve på markedets vilkår - de kongelige er derimod statsautoriseret social beton, statsautoriserede popstjerner.

Det, som er

2009-04-08T12:50:00.000-07:00

Hvad er et menneske? I hvert fald sådan et væsen, hvor mening skal træde frem og fortolkes. Tag nu børn, der er sandhedsvidner også for denne grundsandhed: Jeg læser Alfons Åberg med stor fornøjelse - fordi bøgerne på én gang er så tro mod den barnlige verden og samtidigt er så grundlæggende undrende som kun filosofien, når den er bedst - dvs. når filosofien afslører bullshit og skærer til benet: hvad fanden vil det sige at være til?

Nå, det var Alfons Åberg, vi kom fra. Jamen, der er fx en bog, der hedder Usynligt med Alfons Åberg. Mod historiens slutning er mit yndlingsbillede: Alfons og hans ven er alene hjemme, deres kroppe er afbildet som fisk under vandet - kun med ansigterne genkendelige-de kigger samme vej let i panik, fordi de hører faren komme hjem: de er nemlig i gang med en leg, hvor de har rodet det hele til, og nu træder faren ind ad døren. Men de er stadig fisk og kun på vej tilbage fra fantasien til den såkaldte virkelighed.

Det er et sandt billede af dem som fisk. Ingen tvivl: det er sådan, verden fremtræder for dem i dette sekund. Med deres kroppe er de fuldt og helt i én verden og med deres opmærksomhed mod farens nærvær på vej mod en anden. Og ingen tvivl om, at det er noget af det, vi voksne kan lære af børn, hvis det altså ikke lige var fordi det er så God damn umuligt for os: at være helt tilstede igennem dette: slet ikke at være snerpet og småtskårent påpasselig på virkelighedens, snusfornuftens og realitetssansens vegne.

Er det nu også sådan? Gu fanden er det så. Jeg ved det. Tilgiv mig så et par historier fra mit liv med min datter, Laura, som belæg. Først dén historie, som mange i familien har hørt, og som vel er den historie, jeg - hvis jeg skulle vælge én - ville bære med mig som overlevelsespotentiale for stort set hvad som helst eller som garanti for aldrig at mangle kilde til underholdning: jeg står ved bageren sammen med Laura, som på det tidspunkt er ca. to et halvt år gammel. Jeg rækker hende en liter mælk og spørger hende, om hun vil gå hen og lægge den på disken. Hun siger ja og går et par skridt frem mod disken, hvorefter hun standser op og står stille et øjeblik. Bagfra kan jeg se, at hun tøver og undrer sig. Efter et par øjeblikke vender hun sig mod mig og kigger usikkert op på mig: "Hvor er den?" Jeg: "Jamen, lille skat, den er jo lige dér", mens jeg peger op mod disken. Laura: "Far, hvor er fisken?"

For mig er det uudtømmelig kilde til den mest højtravende og champagneboblende glæde at leve mig ind i det øjeblik netop dér, hvor Laura står i Håndværksbagerens butik på gågaden i Nyborg og spejder efter den fisk, som hendes far har bedt hende lægge mælken fra køleren op på! Det er et klodset, genialt og troskyldigt skovlgreb ind i 'the fabric of reality' - den virkelighed, som er om os hele tiden og som er et virvar af opbyggede, konventionaliserede betydninger.

Jo, hun har det med at gøre den slags. En anden kulsyreglad overskridelse af konventioner var dengang, hun legede med en veninde på nogle store sten ved enden af vejen, som løber ud i Nyborg Fjord: De legede havfruer. På vej 'ind mod land' (vi skulle hjemad) begyndte hun fuldstændigt spontant at humpe rundt - meget bevægelsesbesværet på sine ben - og veninden fulgte trop - så kom den typiske konjunktiviske forklaring: "Arh, åh, og så var det jo, at havfruerne var lige ved at falde på deres finner.."! Hvem der bare kunne være tilstede i dén grad!

Offentlighed 2 - du kan vælge vores tilbud

2009-03-18T14:02:00.000-07:00

I mine tanker er jeg meget i børnehavens lokale demokrati samt i netop overståede overvejelser over skolevalg. Det, der kommer herunder, handler mellem linjerne og måske også med tiden på linjerne om disse ting - men det kan nok kun anes:

Det gale er, at vi som borgere i vores samfund - på snart sagt alle livsområder - efterhånden altid er entydigt i en afsenderrolle eller lige så entydigt i en modtagerrolle. Hvis man er afsender, så er man professionel og har ydelser eller produkter at tilbyde. Hvis man er modtager, så kan man vælge dette produkt eller denne ydelse, eller man kan lade være. Den profesionelle skal tale socialteknologisk om alt og have akademiske metoder til at benchmarke og evaluere og dokumentere, at ydelsen, den være sig nok så menneskelig, kan fremstå som noget, den kritiske modtager ikke bare selv kunne have ydet - det skal se ud af noget - det vil sige, den skal ikke bare være menneskelig eller kærlig, den skal være målbar, dokumenterbar og systematiserbar. Det bliver den så kun på overfladen, fordi materien da heldigvis stritter i alle retninger: det lader sig kun gøre på skrømt og som ren form. Det hele er indrettet sådan, fordi den djøfiserede modtager - og djøfiserede er vi ved Gud alle - skal have noget at bruge sit kritiske intellekt på, eller rettere: der skal åbenbart helst ikke være noget hjørne af virkeligheden, hvor modtageren ikke skal kunne anvende sin velskolede testmentalitet.

Testmentaliteten - måske var det den, jeg synes var så ubehagelig, da jeg sammen med Louise skulle i gang med at vælge skole for vores ældste barn, Laura. Det var den jeg mærkede, jeg havde og var nødt til at mobilisere - men jeg fik kvalme af at stille alle de rigtige spørgsmål til skolerne: hvad udmærker I jer ved, hvilken pædagogik tilbyder I etc...etc. Jeg er modtager af en ydelse - jeg bruger mit forbrugerintellekt til at underkaste afsenderne af ydelsen en test for, om deres produkt er godt nok. Men friheden til at vælge mellem pakkerne synes på lumsk vis at korrumpere fællesskab og offentlighed som noget, der ikke bunder i den enkeltes valg, men som handler om, at den enkelte er i et fællesskab, hvor man kan overskride linjen mellem modtager og afsender - hvor man alle er afsendere i en fælles samtale om de fælles udfordringer dér, hvor man nu engang befinder sig. Skolelederen for privatskolen sagde: det, der adskiller os, er, at forældrene har taget et aktivt tilvalg og det skinner igennem i deres engagement og i børnenes indlæringsevne og koncentration. Fint nok, men hvis man er et segment af vælgere, der har valgt en pakke udformet af profesionelle iso-certificerede pædagoger, er der så en grund til offentlighed på det lokale plan? Altså offentlighed på anden måde end klage eller bifald af ydelsen? Er der så behov for medskabelse og meddefinition af ydelsen og dens mening? Sådan at ydelsen ikke længere er ydelse men fælles social aktivitet i erkendelse af, at menneskeligt samvær ikke fås i pakker? Er det virkeligt sådan, at det er dette behov, som vi fuldstændigt er ved at glemme, at vi bør have?

Offentlighed 1 - kodeord for en ny politik?

2009-03-12T13:39:00.000-07:00

Jeg sidder og tænker på, om begrebet offentlighed måske er et af de nøglebegreber, der skal til for at få gang i en ny politisk tænkning, en forandring af det politiske liv, der kan være et væsentligt korrektiv til tingenes tilstand. Spørgsmålet er jo nemlig, om vi overhovedet har en offentlighed, og om målet for en reformativ politisk bevægelse kunne bestå i skabelsen af en ny offentlighed - altså offentlighed som et målcentrum og de konkrete politiske veje dertil opfattet som skabelsen af de levevilkår, under hvilke en offentlighed kan leve. I en vis grad kunne et udfoldet begreb om offentlighed måske være lakmusprøve på, om konkrete politiske tiltag af mange typer er sådanne, som skaber gode rammer for borgeren i et demokratisk samfund.

Det, der igen fik mig til at tænke på offentlighed som begreb, var debatten i Nyhedstimen om oppositionspolitikere, som har bedt DR og TV2 om at optælle politikernes taletid i medierne - man så en eller anden fra socialdemokraterne motivere opdraget med, at han var træt af at høre regeringspolitikeres beskyldninger om, at DR er biased i forhold til venstre side af det politiske spektrum. Optællingen viser så - vel ikke spor overraskende - at regeringspolitikere har ca. 20% mere taletid i medierne siden 2001, vistnok. Alt dette kan naturligvis ikke bruges til meget - for dels er tiden jo ikke mål for journalistisk kvalitet, og dels er det vel ikke underligt, at regeringspolitikere får mere taletid - eftersom det også oftere er dem, der skal stille op til at forsvare diverse indgreb. Men det, der egentligt var bemærkelsesværdigt ud over selve denne lidt for købmandsagtige interesse i antal minutter på en skærm (som også taler ned til vælgerne, læs: politik fungerer i borgernes modtagelse heraf ganske som reklamer - jo mere input (eksponering) desto mere output (vælgertilslutning)) - men altså, det der var det egentligt bemærkelsesværdige var Henriette Kjærs kritiske bemærkning om, at hvis man ikke havde eksponering nok, så kunne man (læs: Thorning) jo bare tage at formulere tilpas markante budskaber, så man fik mere plads i medierne. Tja, det er vel en fornuftig opfordring, eller er det? Min instinktive tanke var anderledes - nemlig at det sådan set er en opfordring, der er ødelæggende for demokratisk politik.

Sagen er jo, at medierne rent materielt er offentligheden i dagens virkelighed. Når jeg siger rent materielt, så er det fordi, at selve medierne som platform og rum for den offentlige samtale synes at have forvandlet vores fælles offentlighed til et kæmpe billboard, og politikerne til mere eller mindre dygtige, mere eller mindre magtfulde tekstforfattere og følelsesforførere, der retorisk og managementagtigt kæmper om pladsen på vores alle sammens billboard - projektionsskærm for vores idiosynkrasier, tilbøjeligheder, fordomme og - af og til - nøje afmålte mentale udfordringer.

Det er ikke mediernes skyld, for i medierne drøner en masse gæve journalister rundt, mens nogle faktisk prøver at etablere den offentlige, kritiske samtale om vitale emner. Men kampen er tabt på forhånd, fordi der er sket umærkelige ting med hele vores omgivende samfundsstruktur og dermed også med os selv og vores ømfindtlighed over for manipulation, som vel snart er vendt på hovedet: vi bliver sure og trætte i blikket, når vi ikke bliver manipuleret og henført; vi bliver utålmodige, når der er noget egentligt afgørende på færde i samtalen - afgørende for de vigtige ting i vore egne og andres liv.

Lad mig give et eksempel fra et nærdemokrati, jeg selv deltager i. Og det handler ikke om at hænge nogen ud - andet end i en vis forstand at hænge os alle ud - ud i en strakt arm for at se, hvordan det også står til med os i vores egenskab af samfundsmennesker. I mit ældste barns børnehave får vi ind imellem en avis skrevet af en næsten voksen dreng, der ind imellem kommer og hjælper til - den er skrevet med en fin ironi og dejlig humor - en rigtig overskudsagtig, ikke pligtig, særlingeagtig på den fede måde - ting. De fleste synes den er sjov og opløftende - men alligevel: proceduralt og 'for en god ordens skyld' bliver den læst igennem og stavefejl rettet mv. - ok - men her kommer så kontrasten - hvor der er kontrol med dette dybt menneskelige, spontane indslag til vores fælles liv, hvad går så omvendt lige igennem censuren og hen på alle børns plads til forældres opbyggelse? Et blad, der kalder sig 'Børnehavebogen' og er fyldt med reklamer fra medicinalfirmaer, for morgenmadsprodukter og for familiebiler - herimellem er der så strøget velmenende oplysninger om al fra sund mad til snothygiejne (side 25: "selv hvis der kommer lidt sukker på havregrynene, får barnet mindre sukker end i de færdiglavede produkter" vs. side 31 - reklame for Quakers Mini Fras: "Nu er det bevist. Det kan godt være sjovt at spise sundt").

Hvorfor får den lov at gå igennem? Ikke på grund af ond vilje, ikke på grund af sløseri - men simpelthen fordi vores ømfindtlighed for socialt teknisk manipulation i det offentlige rum er sløvet så meget, at vi end ikke kan skære i det blødeste franskbrød med den længere. Såkaldte eksperter ud i dagliglivets afvikling kan optræde side om side med reklamer, netop fordi det efterhånden er ét fedt: vi vil bare styres og rettes ind. Gennem intellektet eller gennem følelserne.

Måske kunne det være smukt, om et reformativt begreb om offentlighed kunne skabes i billedet af den engagerede, den ikke nødvendigvis målrettede deltagelse i vores fælles bedste - som for eksempel den nævnte humoristiske avis? Jeg ved det ikke, men måske kan det blive genstand for et senere indlæg - kig efter "offentlighed 2" :-)

En verden vi hører til i

2009-03-09T15:18:00.000-07:00

Ved en bryllupsreception blev det diskuteret i en lille gruppe af brudeparrets venner, om det nu var det rigtige at gifte sig i en kirke eller blot på rådhuset. Man spurgte sådan lidt drillende og skælmsk ind til dem, der endnu ikke var gift, om de mon snart skulle giftes - og i så fald, om den stod på hvid brud og præstekrave eller hvad.

Da jeg blev presset ud i at belemre selskabet med mine oprigtige tvivl om det rimelige - for mig personligt - i at blive kirkeligt og kristeligt viet, udbrød en veninde til bruden - selv godt i gang med en forkromet bryllupsforberedelse med det fulde udtræk - om jeg dog ikke mente, der var nogen åndelighed til?

For mig vil det altid stå som et ikonisk eksempel på, hvordan kristendom og nyreligiøse bevægelser i dag har fået overdraget patentet på det åndelige og meningsgivende i livet og i menneskelige relationer. Så meget og så folkeligt, at det åbenbart kan falde folk ind, at afvisning af kirkelig vielse er afvisning af åndfulde mellemmenneskelige relationer.

I hvert fald siden middelalderen er kommentaren ved bryllupsreceptionen forberedt gennem et sælsomt samarbejde mellem ærkefjenderne kristendom og videnskab: naturen er uden for den transcendente guddom, det dennesidige er tømt for egentlig mening (som kun giver mening for mennesker i lyset af Gud). Tømt for egentlig mening er naturen forberedt som genstand for den rationelle, finalårsagsfjendske naturvidenskab. Og efterhånden gror det sociologisk fast i alle: ånd er uden for verden, og hvis du kun tror på denne verden, ja, så har du netop kun et fattigt "kun" og ikke et berigende "her er vi, og det er sælsomt nok".

Forarmelsen af det dennesidige som hemmelig allianceaktivitet mellem naturvidenskab og kristendom er en idéhistorisk figur, som jeg har mødt igen i dag i Jesper Hoffmeyers nye bog "Tro på tvivl", som de første 60 sider jeg har nået i skrivende stund i hvert fald er læseværdig som bare fanden:

Hoffmeyer, 2009, p. 37: "Da naturvidenskaben afskaffede sjælen sammen med res cogitans, glemte den prisen. Man kan ikke fornægte menneskets sjælelige eksistens uden at tegne et billede af mennesket, som ingen af os kan genkende os selv i. Det konsekvente resultat af denne "forglemmelse" er opblomstringen af det uhyrlige og uregerlige virvar af såkaldte alternative tilbud til verdensforklaring, som kan levere det, naturvidenskaben kastede over bord: en verden vi kan høre til i".

Statens monitorering af holdninger

2008-12-09T14:00:00.000-08:00

"Vi har en liste over indikatorer på kontrarevolutionær virksomhed, som vi underviser de lokale myndigheder i at være opmærksomme på. Det kan være fysisk fremtoning, religiøst udtryk, hvordan man forholder sig til andre. De her ting behøver ikke være en advarsel, men hvis de er klumpet sammen, og der er tale om en hurtig forandring, kan der være fare på færde".

Dette er et citat fra et internt notat, man har fundet i KGB's arkiver, og det omtaler de instrukser, som statens øjne og ører blev udstyret med for at opspore upassende holdninger i god tid: forebyggelse. Det er tankevækkende, ikke sandt, hvilken styring man i et totalitært styre kan forgrene helt ud på et lokalt niveau.

Men faktisk er det ikke et citat fra KGB - jeg har snydt lidt, som TV-kokkene siger. Det er et citat fra dagens Information (et særtillæg om terrorbekæmpelse i anledning af regeringens handlingsplan om radikalisering), og det kommer ud af munden på Anja Dahlgaard-Nielsen, som er chef for PET's afdeling for forebyggende sikkerhed. Jeg har snydt og puttet 'kontrarevolutionær virksomhed' ind i stedet for 'radikalisme': Anja Dahlgaard Nielsen siger: "Vi har en liste over indikatorer for radikalisme....".

Nu er det jo på sin vis en retorisk uvederhæftighed at løfte et citat ud af en sammenhæng, som det jo hedder i den indspiste Christiansborg-politiker-ven-med-journalister jargon. Men det er også pædagogisk: for uagtet den helt seriøse og afgjort helt vitalt nødvendige PET aktivitet, som disse linjer beskriver, så løber det mig alligevel koldt ned ad ryggen, når jeg læser linjerne. For det er klart, at foranstaltninger til forebyggelse af anslag mod civile nødvendigvis vil rette sit stigmatiserende fokus mod sindelag, holdninger, udseende, pludselig 'unormal' adfærd o.lign.

I samme artikel citeres uddrag fra en bog om 'homegrown terror', der beskriver forskellige faser i den såkaldte radikalisering - 2. fase indeholder følgende karakteristika: "Ændret fremtoning (f.eks. at lade skægget gro), gradvis afvisning af den vestlige livsstil, personlighedsforandringer (en gradvis afstandtagen fra hidtidige livsstil), ændret religiøsitet, hyppigere fremmøde i moskeen eller religiøse studiekredse, tilknytningsforhold til ligesindede". Igen er det en lidt foruroligende øvelse at prøve at læse dette uden for sammenhæng - altså i en slags metodisk glemsel om, at dette handler om islamistisk orienteret æggen til vold mod uskyldige civile. Hvis man nemlig glemmer sammenhængen, så er indikatorerne betegnelser for en helt almindelig proces, som endda for manges vedkommende er en ganske sund proces (fx. 'gradvis afstandtagen fra tidligere livsstil' eller 'tilknytningsforhold til ligesindede'): hvilken gennemsund ung, engageret pæredansk gymnasieelev løber ikke igennem faser, der kan indfanges med disse og lignende betegnelser?

Hvad kan vi bruge den metodiske glemsel af sammenhængen til? Til at se klart, hvad det er for en aura, og hvad det er for en magt, vi er ved at udstyre staten med (uagtet den mere eller mindre udtalte nødvendighed og retfærddiggørelse af disse tiltag). Og hvad nu, hvis staten pludselig rent faktisk selv glemmer sammenhængen og proportionerne, sådan at magtmidlerne og denne sindelagsstyrende aura bliver et mål i sig selv? Hvad sker der så? Nogle vil sikkert sige, at det kan vi allerede iagttage: 24 års regel, tuneserlov, øget overvågning, øgede muligheder for magtanvendelse uden dommerkendelse, administrativ udvisning etc.
.....

Som PS vil jeg citere fra Lars Erslev Andersens artikel i det nævnte særtillæg (som varmt anbefales): "Det betyder, at en plan mod radikalisering kommer til at rette sig mod mange flere, end der er risiko for, faktisk ville blive terrorister. Det kan derfor ikke undgås, at en stor gruppe mennesker føler sig mistænkeliggjort på grund af deres synspunkter - eller simpelthen blot fordi de er troende muslimer - og ikke på grund af deres handlinger. Det er nærliggende at antage, at præcis dette kan befordre radikalisering frem for at forhindre den".

Om materialisme

2008-11-11T14:24:00.000-08:00

Et sted i første bind af Søren Kierkegaards "Enten-Eller" fortæller æstetikeren "A", hvad han ville gøre med en "tryllekvist", der kan skaffe ham alle ting i verden, hvis nogen tilbød ham sådan en mærkværdig tingest: "Jeg ville bruge den til at stoppe min pibe med", vrænger æstetikeren. Dermed viser æstetikeren sit sande ansigt som den, der forholder sig legende, ironisk og frit svævende over de genstande, som spidsborgeren er nedsunket i, som spidsborgeren hele tiden gør sig afhængig af (det gør de andre, så må jeg også gøre det, det har de andre, så må jeg også have det for at være lykkelig).

Nu er æstetikerens kommentar først og fremmest forbandet morsom. Men midt i en grasserende forbrugskultur, som jeg kun håber bliver lammetævet grundigt af finanskrisen, er den også lærerig. Og jo, jeg ved det godt: lad blot lykkekvist-afgørelsen i den daglige leverpostejsidyl stå for skæbnesvangre beslutninger om ”nej tak til reklamer” eller ej (mest ej), beslutninger om den fjerde ferie, Molo eller Katvig til det forkomne barn, etc.: lidt har også ret og jeg elsker som Dan Turell hverdagen.

Hvad er det så ved tingene, sådan som de er indhyllet i materialismens hegemoniske kvælertag, der er så nederdrægtigt, så hult, at det er værd at udgyde en kulturkritisk galde over, selvom denne væske er så hamrende umoderne og i bedste fald spys tilbage som overbærenhed med studentikos ildhu fra de fleste livsduelige tilhørere?

Materialismen er ikke skidt, fordi den er ting og genstande eller fordi, den er mange af dem. Den er skidt, fordi den mangler idé eller ideal og dermed mangler et mætningspunkt, den mangler det at blive tilfreds, det at være, det at lykkes. I stedet er den mere af det samme. Og herefter igen bare endnu mere af det samme. Deri hulheden. Og det værste? Den adspreder fra det, der er centrum i tingene. En sjælden gang er der godt TV – i dag nogle børn, der filmer deres hverdag – et barn interviewer hendes forældre: ”Jeg ville godt bare sidde lidt mere sammen med jer – hvorfor kan vi ikke gøre det lidt mere?” Forældres tavshed, kigger ned, er berørte: ”Godt spørgsmål”, svarer faderen. Svaret: adspredthed, og i høj grad adspredthed hen til tingene i materialismens hegemoni.

Kunst i det offentlige rum - NU!

2008-11-02T12:46:00.000-08:00

I tunnelbanen i Oslo kan man opleve en indretning, der sætter tempoet ned og skruer op for oplevelser, der rækker ud efter dig i anden forstand end som forbruger. I hvert fald på stationen "Nationalteatret", der i modsætning til Københavns Metro (som ellers arkitektonisk er en nydelse) er renset for reklamer. I stedet stoppes man op af billeder som disse. Det er ret utroligt: de består blot af varierende hulstørrelser i de metalplader, som den enorme tunnel er beklædt med på indersiden. Desuden er der placeret lysaviser på væggene i rulletrappe-skakten. Lysaviserne viser sætninger fra litteratur - vistnok fra dramaer, som aktuelt spilles på Nationalteatret: følgende herligt, bitre sortseerbemærkning kørte i signalrødt, da jeg trillede ned: "Jeg fik aldrig set noget ordentligt striptease. Ikke bare en eneste gang. I stedet gik jeg på litterær kafé og fordrev tiden med kunstnerisk tant og fjas. Nu er det for sent. Jeg er gammel og blind og må nøjes med at høre skældene falde". I Stockholm har man lagt tekster ned i gågaden - tekster fra Strindberg - blandt andet hovedet på sømmet sætningen fra "Et drømmespil": "Det er synd for menneskene". Skulle København - og Danmark - ikke se at komme efter det og bruge genierne og det, der virkeligt er noget er værd i vores kulturhistorie, til at farve det offentlige rum? (Nå nej, det koster jo penge, og reklamer tjener man jo omvendt penge på). Men efter at have været dykket ned i stationen Nationalteatret i Oslos Tunnelbane mærker man pludselig den gamle fornemmelse af, hvad det er værd at have "no logo" - zoner.

Spontaniteten, der blev væk

2008-10-27T14:25:00.000-07:00

Forleden kunne man på TV2 se, hvordan Gauerslund Skole var kommet i verdensklasse på 100 dage ved at omlægge undervisningen til forskellige læringsstile: se, høre, røre, gøre - især de to sidste læringsmetoder er åbenbart - stadig - en generel mangelvare på skoler. Selv for en dedikeret kulturpessimist kan det være svært at presse en kritisk kile ind nogen steder i historien om en skole og en skoleleder, der indfører nye metoder med hjælp fra en forsker og 'vupti', 100 dage efter er de endt i toppen i stedet for i bunden af læringshierarkiet blandt danske folkeskoler. Selv Bertel Haarder var hurtigt på banen med hurtige penge til taskforces beredt til at rulle samme strategi ud på de skoler, der også ønsker at blive skide gode.

MEN: hvorfor var det alligevel forstemmende at se udsendelsen? Det var den kvalme medieæstetik, som hele historien var spundet ind i. Der var arrangeret slutmøde på skolen: nu skulle det afsløres, hvor gode de allesammen var blevet som følge af den målrettede indsats. Man så, hvordan de elever, der tidligere havde haft svært ved matematik, dansk mm. kom op på scenen, hvor skolederen læste en forberedt anerkendelsestale op for dem. De fik at vide, hvor mange procent, de var blevet bedre: "Du er blevet hele 56 % bedre i matematik, og din trivsel er øget med 10 %" - på skærmen så man vandrette evalueringssøjler vokse sig frem og ramme de imponerende procentsatser. Det mindede fuldstændigt om grafikker, der viser egenskaber og tilstande hos en cyber-avatar i computerspil og lignende. Klip til stolte forældre - ja, ind imellem så euforiske, at billederne uden problemer ville kunne gå for at være billeder fra et amerikansk TV-vækkelsesmøde. Under interviews med forældrene fremgik det af deres sprogbrug, at hele denne iscenesættelse sådan set ikke er fremmed for mellemmenneskelighed og selvopfattelsen anno 2008: der var forældre, der pludselig havde opdaget uanede "ressourcer" i deres barn - forældre som havde fået en meget nemmere hverdag. Da seancen var slut, blev det samlede resultat for hele skolen afsløret ved, at en forsker teatralsk overrakte en forseglet konvolut, hvis indhold kunne deklamere, at skolen nu var blandt de bedste - og det på kun 100 dage. Teknikken var lykkedes, endemålet nået, elevernes ressourcer hentet frem, deres vej på samlebåndet frem mod produkt funktionel borger sikret. Da det overraskende resultat blev afsløret, rejste salen sig i et fuldstændigt hysterisk jubelskrig, og især enkelte ansigtsudtryk var så forvredne af stolt forfængelighed og mirakeltro, at det var ret grusomt at se på.

Ingen kan vel have noget imod gode lærere og "trivsel" i skolen. Men for pokker da også: hvor blev spontaniteten af? Hvor blev proportionssansen af (hallo, det her er undervisning og ikke produktudvikling)? Hvor blev fællesskabet af? Hvor blev det af - bare at være til sammen med hinanden? Hvor blev mennesket af bag ved målingerne af kompetencerne og hyldesten til det glat problemløse? Hvor bliver man efterhånden løftet ind i livet uden at skulle forholde sig til sig selv som en genstand? Ikke i skolen, eller i hvert fald ikke i Gauerslund på TV...

Sokrates i Billund

2008-10-22T15:15:00.000-07:00

Nu vil jeg fortælle om et lille bidrag til min datters erkendelse af verden, eller rettere erkendelse af forholdet til verden, som jeg er en smule stolt af (det sker ikke tit). På en regnvåd vej til Legoland i vores opel astra 1,6 stationcar metallic fra 1996 sidder vi hele familien - det går ok derudad med en afmålt mængde af afledende samtaler for at holde balladen fra døren: William, der vil om til mor, og Laura, der har ondt i maven etc. Kort sagt: kun lidt ballade og mere hygge. Snakken falder pludseligt på Gud - jeg husker ikke hvordan og tænker nok, det bare sådan kommer til én, når man er på vej mod den jyske højderyg - men hvorom alting er (ja, hvorom er alting egentlig?), så finder mine børns mor sig pludselig i en tilstand, hvor der kommer ord som følgende ud af munden på hende: "Laura, nogle mennesker tror på en gud, andre ikke - og der er nogen der tror på andre guder end den Gud, de fleste her i landet tror på"...etc..noget i den stil. Mens jeg sidder og får smagen af Povl Kjøller i munden (ikke så ubehageligt som det lyder), siger Laura, at hun ved, Gud findes. Jeg spørger, hvor hun ved det fra, og hun siger, at det ved hun, fordi det siger de voksne, og fordi det siger præsten (hmm, så meget for antiautoritær opdragelse: Laura har åbenlyst reserveret al sin antiautoritet til mig). Jeg er lidt rådvild, men så er det, jeg husker, at man jo bare skal spørge lige som Sokrates for at skabe erkendelse. Jeg spørger Laura, hvad det egentligt vil sige at tro. Hun siger, at det er at være sikker. Så spørger jeg hende, om hun tror det regner i Legoland. Hun siger: Jaah, måske, det vil jeg tro, det gør. Så spørger jeg hende, hvornår hun mon vil vide, om det regner i Legoland. Hun siger sådan lidt overbærende, at det ved hun jo, når vi kommer derhen. Jeg spørger hende, om hun nu kan se, der er forskel på at tro og at vide: og selv om hun måske ikke har lært noget nyt, så kan jeg både mærke og høre på hende, at distinktionen tro/viden er sunket længere ind - jeg kunne veritabelt høre synapserne boltre sig i hendes hjerne (eller var det bare min egen hjerne, som jeg kunne høre besvære sig med opgaver, der er beskedne for selv en mainstream skolelærer?). Nå, jeg spurgte hende så, om man så kunne komme til at vide, om Gud eksisterede? Det mente hun nok man kunne -ligesom man kan vide, om det regner i Legoland, når man er der, så kan man "bare flyve op og se, om Gud ikke sidder på en sky" (i parentes: ved fanme ikke hvor hun har de forestillinger fra, da i hvert fald jeg notorisk afskyr enhver form for konkret billeddannelse, men nå joh, man har jo så begrænset indflydelse ((heldigvis)) ). Det med flyveren og skyen mente hun så også pludseligt, at præsten måtte have betjent sig af. Jeg sagde så til hende, at hvis hun ville høre min mening, så er forskellen mellem Legoland i regnvejr og spørgmålet om Gud dén, at man i hvert fald aldrig kommer derhen, hvor man kan vide noget (læs: man kan under alle omstændigheder maksimalt tro eller ikke tro). Det følte hun sig ikke overbevist om. Men ligemeget: hun havde erkendt noget om tro og viden, og hun havde fået kernen i hendes fars indstilling serveret sandere, end jeg selv vidste jeg kunne berette til en 5- årig. Det er vel ikke så ringe endda, som Sokrates sikkert ville have sagt, hvis han havde været fra Billund (i øvrigt er Sokrates helt sikkert mere jyde end københavner).

Kafka

2008-10-20T13:34:00.000-07:00

Jeg er ved at genlæse Kafkas roman "Das Schloss". Jeg havde glemt, hvordan man bliver suget ind i fortællingen og vender blade som var det en Dan Brown roman, selv om den er dybt mærkelig. Når man kender historien og kender til Kafkas univers, får man en foregribende uro, men også en lystbetonet irritation, der bortset fra det lystbetonede kan minde om drømme, hvor man prøver at løbe, men ikke kan komme ud af stedet, eller drømme, hvor man hele tiden bliver forhindret i at nå et eller andet. Kafkas sprog er på en måde lidt reduktivt - som konturerne i en drøm - det er ikke særligt detaljeret, men snarere kategoriserende, i sine billedlige beskrivelser (K. beskriver fx slottet mere i bedømmende sætninger end i egentligt beskrivende sætninger, der viser os præcis, hvordan slottet ser ud: i stedet videreformidles en omtrentlig følelse af en uformelig, klodset bygningsstruktur uden begyndelse og ende). Men de kategoriserende sætninger kan også slå hovedet på sømmet og transportere en færdig følelse som en mavepuster i slowmotion: - fx denne sætning om skolen i landsbyen ved slottets fod: "Ein niedriges, langes Gebäude, merkwürdig den Charakter des provisorischen und des sehr Alten vereinigend". Kombinér noget provisorisk, noget midlertidigt med det gamle, det meget gamle - se det for dig - og en skummel, lystbetonet demaskerende følelse snurrer rundt i maven: det er noget med det kulisseagtige, der bringes sammen med det virkelige; eller noget, der kun var ment som noget midlertidigt, men som blev permanent i århundreder (en virkeligt uhyggelig tanke, måske fordi den faktisk er en beskrivelse af virkeligheden): det kontingente ved kulturen og det kontingente ved menneskers omgangsformer kondenseret i et umage par: det provisoriske (det der er foranstatltet ud fra tidsbegrænsede, praktiske og snusfornuftige regler) og det meget gamle (det ægte, det gennem århundreder menneskeliggjorte, det der er ophøjet gennem traditioner, færdigheder og ikke-snusfornuftige værdier). Måske er det sådan en ordsammenstilling, der kan være nøglen til et af de grundlæggende spørgsmål hos Kafka: Kan mennesket selv forvalte menneskeværk?

Herre og slave

2008-10-06T13:33:00.000-07:00

Jeg havde engang en kæreste, hvis mor var mexicaner (fra fattige kår) og faren var dansker med eget firma i Mexico. Jeg husker et lille optrin fra en begivenhed, hvor familien var samlet. Moren, som i øvrigt hed Aurora (morgengry på spansk, ca.), skænkede kaffe op til faren, så puttede hun sukkerknaller i kaffen, og da hun også tog fat i teskeen og begyndte at røre rundt i hans kop, kom jeg åbenbart til at kigge lidt forbavset på hende, hvortil hun prompte svarede: "Det er også en form for magt". Hvordan hun lige fik budskabet ud over rampen uden at gøre det til en åben diskussion, husker jeg ikke. Men hun var en kærlig og charmerende kvinde, så jeg formoder, hun har lænet sig lidt ind over mig og ganske enkelt hvisket mig det i øret.

Hvilken form for magt kan der ligge i denne særlige form for underdanighed eller bare - set med mine øjne - denne overdrevne servile attitude? Det er sådan set noget af temaet i Hegels berømte kapitel om forholdet mellem herre og træl i "Åndens fænomenologi". Herren får sin magt, fordi han ejer produktet af trællens arbejde. Herren bekræfter i sin undertrykkende holdning sin afstand fra det materielle liv: han nyder blot den sanselige kvalitet af den fuldt forarbejdede virkelighed: duften, smagen og varmen fra kaffen. Man kan også tænke på det rent æstetiske skin, den overflade, som skaber nydelsen for Odysseus, idet han snedigt binder sig selv og dermed sit eget handlingsorienterede begær til skibets mast, mens han omvendt giver sine soldater bind for ører og øjne, så de uforstyrret kan ro igennem sirenernes farvand, hvor sangen lokker de mindre kloge søfarende ind mod klippernes skær (et hovedudgangspunkt i Adornos og Horkheimers kulturkritik i "Oplysningens Dialektik").

I hvilken forstand kan det være en magt at være den, der forarbejder og stiller til rådighed for andre? Fordi den, der forarbejder er inde i tingenes substans, mens den der bare nyder, ender med en skinvirkelighed, en overflade, hvor viden om forarbejdelsen er gået tabt. Selve indholdet af herrens magt og livsindhold er formidlet af trællens forarbejdelse af den tingslige væren, som herren med trællens mellemkomst holder ud i strakt arm og kun relaterer til i formen af nydelsesbetonet overflade ("Herren, der på sin side har skubbet trællen ind mellem sig og tingen, slutter sig på denne måde eksklusivt sammen med tingens uselvstændighed og nyder den rent. Tingens selvstændige side overlader han derimod til trællen, der bearbejder den" - Gydendal oversættelse 2006, side 132).

Hvis der - i et kulturkritisk lys - kan være en sandhed i underkastelsens ironiske magt over herredømmet, så er det en symbolikmagt i betydningen af en mulighed for at øve sandhedsappel over for herredømmets fordummelse og overfladelivet (det æstetiske underholdningsprægede skin).

Demokrati uden karisma

2008-09-29T14:02:00.000-07:00

Der er nogle tråde i den tid, vi lever i, som synes skæbnesvangre, trykkende og sært uafrystelige. Ting, som langsomt sniger sig ind og truer med, at man bare vænner sig til dem. For nogen tid siden måtte vores undervisningsminister - som jeg husker det - trække i land på en udtalelse om, at vi lever i et flerkulturelt land. Selv socialdemokratiske partisoldater deltog i forargelsen og bestyrtelsen over udsagnet. Et udsagn, der for ganske få år siden var komplet ukontroversielt og helt i tråd med den gængse politiske korrekthed er pludselig så kontroversielt, at det kan fremkalde bestyrtelse uden nogen betydelig kontratumult fra vedholdende fans af retsstaten. Fra min barndoms skolegang husker jeg den evige understregning af det værdifulde i, at mennesker er lige, selv om de lever meget forskelligt. Det var naturligvis kvalmende at få gentaget dengang - ikke fordi det var eller er meget forkert - men fordi det forekom at være så banalt, og nå ja, nu havde vi vel lisom fattet pointen, og hvor meget mere kan man nu sige om det? Men nu er den samme pointe dybt kontroversiel. Hvad er der sket i mellemtiden? Indvandring, terrorisme og islamisk kulturs indtog på den globale og den danske scene - det er det, der er sket - sådan lyder garanteret svaret mellem manges ører. Helt sikkert, det er uden tvivl et rigtigt svar. Men den helt store katastrofe er ikke bomber og tårne der falder - disse katastrofer overgås af den langsomme erodering af alles fornemmelse af, hvor fuldstændigt afgørende det er for vores demokrati at bevare en distance mellem kultur og ret. For det er jo nok derfor, at et udsagn om vores kulturelle rigdom (læs: der findes mere end én måde at leve på i vores land, læs: vi lever i et flerkulturelt land) opfattet som undergravende: Det er fordi, alle langsomt har vænnet sig til, at 'en anden kultur' nødvendigvis betyder manglende overholdelse af landets (menneskerettighedsbaserede) love (læs: kvindeundertrykkelse, tvangsægteskaber, vold, hærværk, religiøse dekreter etc). Dermed bliver den ny folkeligt cementerede forestilling , at demokrati er afhængig af monokultur og ikke er den universelle (retslige) ramme for kulturel pluralisme. Det medfører en tragisk tveægget logik, hvor den ene æg har kodeordet 'sammenhængskraft' og den anden æg har kodeordet 'særbehandling': Sammenhængskraft i sin fordrejede form som den forestilling, at vi kun skal tolerere mennesker inden for samme kultur og levevis (fordi vi dér fejlagtigt underforstår, at demokrati er en kultur på linje med andre kulturer), og særbehandling i sin fordrejede form som den forestilling, at vi må lave en særlig rettighedskultur for dem, der lever på en anden måde (jf. snakken i England om at indføre særlige retslige normer for bestemte subkulturer - dvs. visse shariabaserede rettigheder og pligter). Både det ene og det andet er lige forkert. Men det, der måske er ved at snige sig beklumrende ind på vores fælles værdinormer, det er, at vi ikke længere kan nøjes med det, der ellers burde være demokratiets adelsmærke: at det er uden aura, uden karisma, uden stempel fra fællesskabernes og de store historiers bronzetunge buldren: at demokratiet er argumenter og individers ret til at leve og øve indflydelse på hinanden, så længe det ikke træder andres liv under fode. Nej, vi vil have en karismatisk traderet monokultur durk ind i det politiske, retslige liv i stedet for en lidenskabelig fastholden af demokrati som en ukarismatisk platform for kulturel sameksistens.

Jeg genopliver min blog

2008-09-15T13:55:00.000-07:00

Jeg har fundet min gamle blog frem fra cyberspace og tænker at revitalisere den med jævne eller ujævne mellemrum. Bloggen vil indeholde iagttagelser med en filosofisk vinkel. Foreløbigt kan man læse en lille håndfuld kommentarer, der er flere år gamle.

Uigenkaldeligt

2006-04-21T14:52:00.000-07:00

Angst afdækker sandhed om det uigenkaldelige ved alting. Det, at der i det hele taget er noget snarere end intet, er i sig selv det sidste grundløse faktum: Det, som ikke er en logisk følge eller nødvendighed af noget andet. Angst afslører det forhold, at den verden, der er bundet i en snor til din krops irreducible lokalisering i verden, ikke er din egen. Men at det, der er i den, udgør din lykke. Angst er indsigten i, at det, du er allermest intimt knyttet til, også er det, der er og i næste øjeblik ikke mere er der.

Krop

2005-04-10T13:29:00.000-07:00

I denne weekend har jeg brugt min krop, løftet et helt legehus og slået søm i, store søm i dybe brædder. Ro og langsomhed som jeg har uendeligt brug for lige nu. Provinsen er ved at synke ind i mig. I dag gik jeg og lyttede til de andre små projekter i haverne rundt om, og det slog mig hvor uironisk hyggeligt det var at hengive sig til. Det slog mig også, hvordan jeg bliver som mine forældre alligevel -til sidst. Hjem ude hjem og alt det der - den er ikke helt gal. Og det bedste er, jeg ikke gider føle mig utilfreds og lavambitiøs af den grund. Som far vil jeg da adskille mig fra min far, men jeg tænker, om jeg egentlig vil adskille mig så meget, som han adskilte sig fra sin far?

Feminin sejr

2004-10-04T13:21:00.000-07:00

Forleden var jeg endnu engang på "forbrændingen", som det sted lokalt kaldes, hvor parcelhusfamilier afleverer deres drøvtyggede genstande efter kategori: genbrugstøj, genbrugsgips, grene fra tilklippede villahavetræer, ren beton, andet cement, ting til den lokale gardes loppemarkeder, etc. etc. Jeg har været dér utallige gange efterhånden, og kun Silvan er vel mere begavet med mine febrile besøg. Det slog mig, at der stort set kun var mænd (evt. med deres små sønner) på pladsen, og, at det de smed ud, stort set var sådan noget, som deres koner havde samlet sammen med tiden, eller sådan noget, som deres koner havde bedt dem rydde haven for, så der kunne gives plads til næste forårs udstyrsstykker. På den måde minder stedet om parfumebutikker i internationale lufthavne, hvor svedigt desperate mænd i ordinære jakkesæt køber ind til deres koners drømme om fornem rastløshed. Og tilsammen kunne de to steder være yderstationer i feminiseringens fødekæde. Hvad jeg var vidne til den fredhellige søndag, var ikke "bare" nogle stilfærdige villa-doozere, næ, det var noget mere ophøjet: kvindekampens feminine sejr!

Alexandra

2004-09-29T13:47:00.000-07:00

I går så jeg prinsesse Alexandra på bagsædet i én af kongehusets biler. Jeg var på vej med nogle kolleger fra en konference til en middag på Hotel Admiral i København. Som minimum så hun bekymret ud, og bedrøvet, bilder jeg mig ind. Men det overraskede mig, hvor markant og anelsesfuld en oplevelse det var at se dette lille glimt af, hvad der, når alt kommer til alt, blot er et menneske, der netop er blevet skilt fra sin mand. Der er noget radikalt andet over sådanne personer - noget massivt officielt og uvirkeligt på samme tid - næsten som levende fiktion - noget, man ser ind på fra en helt anden verden. Hun lignede en million, hun kiggede skråt nedad mod vejen og de bekymrede folder om munden var som noget, en allegorisk maler havde skabt. Det undrede mig, at det hele var så specielt at se, og at det overhovedet kom mig ved. Jeg tænker, at det særlige måske var, at min almene viden om hendes situation gav mig en mulighed for at læse hendes tanker dér i det lille øjeblik. Normalt har man et tættere forhold til de mennesker, hvis horisont af opmærksomhed man har indblik i. Men her kendes til dels opmærksomhedshorisonten, men uden at personen er tæt på, og det er måske dét, der i oplevelsen af Alexandra i et øjeblik gjorde hende så underligt figuragtig. Naturligvis sammensat med kortegens alvor og hendes soignering af en anden verden. Det var, som fulgtes hendes private indre bevægelser af en stime af officiel kortege- ledsagelse; en ritualiseret objektivering, kundgørelse og aurafisering, der kan minde om det, almindelige mennesker prøver med bryllupper og lignende fester.

Ondskab

2004-09-09T14:18:00.000-07:00

Der findes utallige former for ondskab - og de er meget forskellige. Hvis vi sårer hinanden, svigter hinanden, gør hinanden ondt, som det jo hedder, er det faktisk sjældent ondskab. Men bare utilstrækkelighed, fordi det altsammen forholder sig til små projekter, vi har med og mod hinanden, og hvor der er ego-gevinster ved at såre, svigte etc. Det rene onde oplever vi i de her dage, og jeg har jævnligt fysisk besvær med at klare indtrykkene fra Nordossetien. Her er det meningen med livet, der bevidst angribes, og netop velvidende, at det rammer os alle så hårdt, fordi drab af børn er et anslag mod vores tro på livets mening - og et anslag mod vores humanisme. For sådanne terroraktioner kan ikke tænkes uden en psykologi, der relativerer al tænkelig værdi og respekt i forhold til et højere abstrakt mål. Jeg har tænkt: hvordan kunne jeg begynde at skyde børn i ryggen, som flygter fra eksploderende bomber? Hvad skulle få mig til det? Der gives ikke noget svar, for sandheden er, at handlingen ikke er tænkelig inden for mit relative univers, hvor der kun er utilstrækkeligheder, hvor jeg kun er nogenlunde god og andre gange ret urimelig. Dem, der gør sådan, er i en anden verden af absolutter. Det er ikke deres egne tab, der forklarer handlingen - men det, at intet og absolut intet de gør i denne verden for dem er ondt, hvis de tror, det fremmer deres overjordiske sag (og det er nok sådan, at de tror på den overjordiske sag, fordi nogen har taget den jordiske mening fra dem). Man ser bedstemødre fra Beslan græde, og i deres udtryk er afgrundsdyb sorg og tom uforståelse over, at hvad der giver mening slet og ret og uden omsvøb forsvinder og ødelægges foran deres øjne.

Noget om mening

2004-09-02T14:32:00.000-07:00

For lidt siden gik jeg op ad trappen i vores hus for at lægge vores datter til at sove. Sådan noget giver mening, uden omsvøb, uden forbehold, uden tøven. Resten giver kun mening i forhold til noget andet, som giver mening, fordi noget tredje anses for nødvendigt, fordi man er tvunget til noget fjerde, og så videre i en uendelig rækkefølge. Det absurde og tindrende er, at det overhovedet er muligt, at der midt i dette kviksand af relativiteter kan findes noget, der simpelthen giver mening.