Social beton

Kender I udtrykket eller eftersætningen: "...., men han/hun har begge ben på jorden". Har I nogen sinde hørt den efter sætninger som "Hun er kassedame, men...", eller "Han er for tiden uden arbejde, men...", eller "han er kontoruddannet, men..". Nej, vel?

Siden jeg var barn, har det undret mig. Det står helt tydeligt for mig i mit indre blik - den første gang, det gik klart op for mig, at der var en socialpsykologisk mekanisme på spil i disse fraser.

Faktisk var det lidt den omvendte funktion, der var på spil den første gang, jeg begyndte at bemærke det: En håndværker i vores by havde lavet en kunstig blotlagt mur på indersiden af vores stuevæg (ja, det var åbenbart på mode dengang i 80'erne). Han var en berygtet mand, og ikke for det gode - han omgikkes kriminelle, sagde man, og opdragelsen af hans børn foregik med til kvalmegrænsen korporlige midler. "...., men han kan hans håndværk!". Det var vitterligt sådan noget, mange gik rundt og gentog. Derimod hørte jeg aldrig om tømreren eller kontornusseren, at de var gode mainstream fædre, ..."men de kan deres håndværk".

Så det er ligesom en måde at give en person credit på - men personen får dermed credit for noget, der hos andre er en selvfølge. Det samme gør sig præcist gældende i toppen af den sociale pyramide. I den lille by, jeg voksede op i, var toppen af pyramiden fx fabrikanten med et kæmpe hus (syntes vi), en kæmpe grund ("han ejer hele skoven!"), og indendørs swimmingpool og tennisbane uden for (hele arsenalet af firserfinhed, som man i dag smiler lidt af). Nå, men om denne fabrikant hed det også jævnligt: "..., men han er helt nede på jorden". Andægtigt, imponeret, lidt som om man lige havde opdaget en stor sandhed - sådan blev det altid sagt - og det, selv om mig og mine færdedes på jorden det meste af tiden, så vidt jeg husker. Så hvad særligt var der i det? Jooh, det var bare noget særligt, og dermed fik han og mange andre et gratis point i forhold til andre, hvor den givne egenskab bare var en selvfølge.

Hvad skal det gratis point bruges til, dette +1? Til at fastholde andre i benovelse og i en fastlåst social position. Den samme mekanisme - man kan kalde det social beton - ser man tydeligt udfolde sig massemedielt i respekt, interesse for, barnlig beskyttelse af - og benovelse over de kongelige. "Det er fantastisk, ikke (andægtige, erkendende blikke!!), at de bare er som os!" - Selv om ingen synes det er fantastisk, når vi selv bare er "som os selv". Det er én af grundene til, at jeg ikke synes sådan noget som et Kongehus bare er en trivialitet. Det er socialpsykologisk noget helt urimeligt - bevares, sådan fungerer det vel også i nogen grad med popstjerner o.lign. (bortset fra, at der her er et element af præstation) - men det afgørende er, at mine skattekroner ikke går til dem, ligsom deres funktionsmåder ikke er indskrevet i samfundets regler og love. De må leve på markedets vilkår - de kongelige er derimod statsautoriseret social beton, statsautoriserede popstjerner.