Feminin sejr

Forleden var jeg endnu engang på "forbrændingen", som det sted lokalt kaldes, hvor parcelhusfamilier afleverer deres drøvtyggede genstande efter kategori: genbrugstøj, genbrugsgips, grene fra tilklippede villahavetræer, ren beton, andet cement, ting til den lokale gardes loppemarkeder, etc. etc. Jeg har været dér utallige gange efterhånden, og kun Silvan er vel mere begavet med mine febrile besøg. Det slog mig, at der stort set kun var mænd (evt. med deres små sønner) på pladsen, og, at det de smed ud, stort set var sådan noget, som deres koner havde samlet sammen med tiden, eller sådan noget, som deres koner havde bedt dem rydde haven for, så der kunne gives plads til næste forårs udstyrsstykker. På den måde minder stedet om parfumebutikker i internationale lufthavne, hvor svedigt desperate mænd i ordinære jakkesæt køber ind til deres koners drømme om fornem rastløshed. Og tilsammen kunne de to steder være yderstationer i feminiseringens fødekæde. Hvad jeg var vidne til den fredhellige søndag, var ikke "bare" nogle stilfærdige villa-doozere, næ, det var noget mere ophøjet: kvindekampens feminine sejr!