Krop

I denne weekend har jeg brugt min krop, løftet et helt legehus og slået søm i, store søm i dybe brædder. Ro og langsomhed som jeg har uendeligt brug for lige nu. Provinsen er ved at synke ind i mig. I dag gik jeg og lyttede til de andre små projekter i haverne rundt om, og det slog mig hvor uironisk hyggeligt det var at hengive sig til. Det slog mig også, hvordan jeg bliver som mine forældre alligevel -til sidst. Hjem ude hjem og alt det der - den er ikke helt gal. Og det bedste er, jeg ikke gider føle mig utilfreds og lavambitiøs af den grund. Som far vil jeg da adskille mig fra min far, men jeg tænker, om jeg egentlig vil adskille mig så meget, som han adskilte sig fra sin far?